CurlyWorld Pik Me Up

CurlyWorld Pik Me Up

259,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

 

 Hvis du synes, dit lange hår og/eller krøller har en tendens til at klaske sammen og blive fladt på toppen af hovedet, eksempelvis når du har vasket håret, kan du prøve at hjælpe lokkerne til at få mere fylde med Pik Me Up-kammene fra Curly World. For det er to særlige kamme, der er designet specielt til at kunne løfte håret ved hårrødderne, så det vil få bedre betingelser for at blive fyldige og krølle lige fra rod til spids.

Måske har du allerede stiftet bekendtskab med kammene og ved, hvad de kan gøre, eller måske er det et helt nyt redskab for dig? Hvis du har krøllet hår og endnu har til gode at prøve Pik Me Up-kammene, kan vi kun opfordre dig til at prøve dem. Især hvis du har svært ved at få dine krøller til at krølle på toppen af hovedet – men også hvis du bare kunne tænke dig at prøve et nyt redskab, der kan hjælpe med at forkorte hårets tørretid og desuden give hårpragten en mere jævn volumen.

Brug Pik Me Up for at få mere fylde i krøllerne på toppen

Når man med krøller i håret kan opleve, at håret på toppen af hovedet – efter hårvask – ender med at blive mere glat end krøllet, når håret er tørt, kan det have at gøre med hårets vægt, som vil være med til at kunne ”trække” krøllerne væk fra toppen. Det kan være ret frustrerende, når man helst ser håret sprudle af krøller helt fra rod til spids, i stedet for at krøllerne først starter i håret omkring ørerne.

Her kan et redskab som Pik Me Up-kammene hjælpe på den måde, at de løfter håret på toppen, mens det tørrer. Således bliver lokkerne løftet fri fra deres egen vægt, hvormed krøllerne ikke på samme måde bliver trukket væk, men i stedet får lejlighed til at sno sig smukt helt fra hårrødderne. Det kan måske føles som en pudsig metode, men den giver god mening – især når man ser krøllerne folde sig sprudlende ud på toppen af hovedet.

Sådan bruger du Pik Me Up-kammene

Pik Me Up-sættet består af to af de særlige kamme, som oplagt bruges efter hårvask, mens håret stadig er vådt. Kammene placeres forsigtigt på hver side af hårkronen vendt mod hinanden. Herefter kommer du dem ind i hårpragten samtidigt og lader dem møde hinanden inde i håret helt på toppen af hovedet. Lås kammene i hinanden, så de sidder fast i håret. Her lader du dem sidde, mens håret tørrer, så det bliver løftet ved hårrødderne. I løbet af tørretiden er det meningen, at du flytter kammenes placering, så de kommer til at løfte håret hele vejen rundt på hovedet. På den måde kan du også opnå en mere jævn volumen i dit hår og desuden reducere tørretiden.

Du kan også bruge kammene som hjælp til at give håret volumen på ikke-vaskedage og dermed til at give 2.- og 3. dagskrøller et hjælpende løft. Kammene bruges på samme måde som efter hårvask, men her kan du med fordel starte med at fugte det tørre hår med vand ved hjælp af en Mist Spray Bottle og/eller give det et boost med en leave-in-spray. Du kan også vælge at gøre kammene våde med vand eller spraye noget leave-in på deres tænder, før du sætter dem ind i håret.